Petit by SOFIE SCHNOOR AW 14 show
I forbindelse med den netop aktuelle modeuge, var det fredag den 31.01.14 muligt at opleve et storslået modeshow af Petit by SOFIE SCHNOOR, som indtog CIFF KIDS scenen.
Med temaer inspireret af rock-, grunge-, og skaterverdenen løb showet af stablen med masser af casual coolness. En flok yderst trendy unger sørgede for, at showscenen blev indtaget med stil i et væld af tjekkede styles.
Showet var bygget op omkring trendsættende items til henholdsvis piger, drenge, de helt små samt den populære DANCE kollektion til piger. Med hele den samlede kollektion hamrede Petit by SOFIE SCHNOOR fast, at brandet tør tage kids fashion helt ud til kanten, hvor der gennem sjov og leg brydes grænser med den traditionelle opfattelse af børnetøj. Kunsten at mikse flere stilarter blev til fulde mestret. Et rebelsk grungetema til pigerne, tilsat tyl og tern, var blot noget af det, publikum klappede i hænderne over.
Til drengene var grungetemaet ligeledes i fokus. Dog med tydelige referencer til det populære skaterunivers, som Petit by SOFIE SCHNOOR især er anerkendt for.
Desuden var der et par overraskende styles til den populære DANCE kollektion i form af ’løbestyles’ i lette materialer i sort med neonfarvede detaljer.
Som noget helt nyt blev sløret løftet for styles til de helt små. Farvekombinationer, inspireret af de store børns Petit Univers, er på den udvidede kollektion til de små tilsat dyremotiver og cool prints.
Se Petit by Sofie Schnoor Aw14 showet her!